Hadsten, Danmark, 30.11.2020 - Viessmann Refrigeration Systems ApS har overtaget Scandinavian Cooling Solutions ApS (SCS), som er en veletableret kølevirksomhed og servicepartner i Danmark. SCS og Viessmann har et tæt samarbejde om at levere kommercielle køle- og fryseløsninger til det danske marked, og kunderne opnår med sammenlægningen en optimal service fra planlægningsfasen til implementering og vedligeholdelse af projekterne fra Viessmann.
Frank Winters, CEO i Refrigeration Solutions, Viessmanns tyske hovedkontor:
"I de senere år har vi haft stor succes med at vækste vores service- og installationskapaciteter i Europa. Med opkøbet af SCS fortsætter vi vores strategi med skiftet til at blive en Turn-key leverandør til kølemarkedet i Danmark. Danmark er udvalgt som næste land, hvor vi ønsker at tage dette vigtige skridt."
SCS tilbyder hele spektret af køle- fryseløsninger inden for air conditioning, industriel- og kommerciel køling såvel som køle-fryse lagre. Firmaet opererer landsdækkende i Danmark, og leverer både til store og små kunder inden for fødevareindustrien.
Henrik Vildenfeldt, adm. direktør i Scandinavian Cooling Solutions ApS, udtaler:
”Med Viessmann kan vi udvikle vores servicefunktioner yderligere både overfor vores kunder og vores medarbejdere. Vi har et tæt samarbejde med Viessmann inden for køl og frys, og de to virksomheder har altid arbejdet sammen som ét team. Fra i dag er vi én virksomhed - Viessmann Refrigeration Systems ApS, og vi vil servicere vores kunder med nøglefærdige løsninger fra én kilde."
Jens Christian Callesen, adm. direktør i Viessmann Refrigeration Systems ApS udtaler:
"Sammen vil Viessmann og SCS kunne tilbyde endnu mere omfattende nøglefærdige løsninger til gavn for vores danske kunder. Vi er glade for, at vores samarbejde med SCS har resulteret i, at vi nu kan sammenlægge vores kompetencer, og vi byder SCS velkommen til Viessmann familien."
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Jens Christian Callesen, adm. direktør, Viessmann Refrigeration Systems ApS
Tlf.: +45 45 66 21 28
Mob: +45 41 20 54 20
E-mail: cllc@viessmann.com
Viessmann er en af de førende europæiske producenter af kommercielle køleløsninger, der er velkendte for deres energieffektivitet og bæredygtige køling samt deres brugervenlighed og nemme vedligeholdelse. Viessmanns portefølje af Tecto-produkter og -tjenesteydelser omfatter fjern- og plug-in køleskabe, kølerum og kølesystemer samt tilbehør og tilknyttede tjenester. Køleprodukterne fremstilles på Viessmanns fabrikker i Tyskland og Finland, og de er at finde på lokale handelskontorer i 18 lande i hele Europa, som understøttes af et omfattende netværk af partnervirksomheder.